Sommerferie 2023 - 0711 2021

www.0711.dk
Gå til indhold

Sommerferie 2023

Galleri > Feriebilleder > Feriebilleder 2023
:: Sommerferie Zell am See 2023
Sommerferien gik i 2023 atter til Zell am See i Østrig hvor vi havde lejet en ferielejlighed.
Det var 10 år siden at vi var her sidst - og det skal nævnes allerede nu, at det blev noget udfordrende tur pga. ustadigt vejr med masser af regn og andre forhindringer.
Turen til Østrig var denne gang inddelt i flere etaper.
1. etape : Sandvad til Giengen an der Brenz.
2. etape : Giengen an der Brenz til Zell am See.
Og hvorfor var turen nu delt op på denne måde ?
Peter havde et stort ønske om at komme til LEGOLAND i Gunzburg for at se hvordan parken så ud nu efter 21 år.
Peter var jo med dernede for at montere Minilandområdet.
Det blev på alle måder et glædeligt gensyn med mange af de bygninger og modeller som han var med til at bygge.
Efter dagen i LEGOLAND begav vi os ud på den sidste del af rejsen til Zell am See - det skal siges at det ikke var uden udfordringer med kilometerlange køer og vejarbejder.
Derfor tog vi beslutningen om at køre fra ved Augsburg og tage landevejen til Insbruck og videre derfra til Zell am See.
Vel ankommet til vores destination skulle vi have fundet ud hvilke seværdigheder vi ville se i løbet af ugen, så derfor opsøgte vi det lokale turistkontor.
Magnus fandt hurtigt ud af der var en svævebane som han rigtig gerne ville prøve - dette skulle vi vist lige have en snak om - resultatet blev, at det skulle han da have lov til.
Vi startede første dag med at køre ud til svævebanen for at Magnus kunne få sin ønskede tur - desværre viste det sig at på grund af det dårlige vejr som var varslet for næste dag, var alle bookninger for den kommende dag rykket frem til denne dag og alt var derfor udsolgt.
Vi satte derfor snuden i retning af Krimmler vandfaldene hvor vi ville ud og se om vi kunne komme til at gå helt op til vandfaldenes start, men det skulle vise sig at blive noget af en prøvelse da der var helt utroligt mange mennesker og en rigtig lang billetkø for at komme derind - beslutningen blev at vi simpelthen droppede at komme derind. På turen retur mod Zell am See besluttede vi os så for at ville en tur op på Kitzsteinhorn.
Vel ankommet til billetsalget til lifterne til Kitzsteinhorn og endnu en lang kø var tiden desværre så fremskreden at den flinke billetdame ikke ville sælge os billeter derop, da det tog 2 timer at komme helt til tops, hvilket jo var helt fair.
Vi udskød turen til toppen til en anden dag. istedet fik Magnus en tur i en rondelbane og en runde på den lokale minigolfbane hvilket blev lidt af et plaster på såret med de droppede ting.
Tirsdag var en tur til Kehlsteinhaus i Berchtesgaden og hvis vi kunne nå det et besøg på Hans-Peter Porsche Traumwerk planlagt. De to seværdigheder ligger ikke så langt fra hinanden så det var muligt at kunne besøge dem begge på samme tur.
MEN, MEN. MEN vi skulle blive klogere...
På vej til Berchtesgaden kom vi ind i en 3 timers lang bilkø pga et meget lille vejarbejde (autoværn i modsatte vejbane ???).
Eftersom tiden "forsvandt" i bilkøen, måtte vi tage en beslutning om hvilken af de to serværdigheder vi skulle aflyse - beslutningen blev at Kehlsteinhaus tabte på grund af vejret med regn og dis.
Hans-Peter Porsche Traumwerk er et helt utroligt sted med en legetøjssamling og modeljernbane som er helt ud over det sædvanlige - stedet er absolut et besøg værd.
Onsdag ville vi besøge en af de større grotter som der findes i Østrig da vejeret heller ikke denne dag så ud til at blive alt for godt, så derfor måtte der da være tørt inde i en grotte - troede vi.
Det viste sig at det ikke var muligt at gennemføre dette besøg da der var for meget vand inde i grotten, så endnu en gang måtte vi ændre på planen.
Da vi kørte fra grotten var det tørvejr så Magnus spurgte om vi så kunne se om han kunne komme op og prøve den ønskede svævebanetur.
Peter ringede til Flying Foxx XXL og spruget om det var muligt at prøve svævebanen  - og svaret var heldigvis ja. Så nu skulle vi bare over stok og sten til svævebanen.
Magnus kom, så & svævede de 1,6 km i 143 meters højde med 130 kmh - han havde den vildeste optur på vejen hjem.
Torsdag lykkedes det os at komme op på toppen af Kitzsteinhorn - det var varmt i dalen hvor vi startede fra med 4 forskellige lifter. På toppen var det koldt og blæsende.
Efter hjemkomst til Zell am See ville vi lige tjekke vejrudsigten og sandelig om de ikke meldte om mere regn. Vores tålmodighed var desværre sluppet op og derfor besluttede vi at vende næsen hjem mod DK en dag før.


Peter Stensgaard 2022
Tilbage til indhold